• TRC Panorama Figurspil
    Vestegenens største og ældste rollespilspilsklub
  • TRC Panorama Brætspil

Rollespil

TRC er den perfekte forening for dig, der elsker bordrollespil. Vi har lokalerne - To store, veloplyste og komfortabelt møblerede lokaler dedikeret til bordrollespillet skaber en perfekt, privat ramme til din kampagne eller dit one-shot. Vi har udstyret - minis, terræn, projektor og lydanlæg, opslagstavler og whiteboards, battlemaps, rigeligt med skabsplads til dine egne ting og ikke mindst et enormt bibliotek med alt hvad dit hjerte begærer. Pathfinder, Exalted, 7th sea, L5R, Star Wars, Vampire, GURPS er blot nogle få, af de skatte vi besidder i vores bibliotek, som også jævnligt udvides ud fra vore medlemmers anmodninger. Vi har, kort sagt, skabt den perfekte ramme for bordrollespil.

Vi har mange grupper der spiller på faste spildage (oftest hver 14. dag). Du kan være heldig at der er en plads i én af dem - ellers kan du starte dit eget eller høre om der er en ny kampagne på vej. Det er der ofte. Vi har plads til både de faste kampagner og til mere sporadiske spil, eller grupper som ikke spiller efter et fast skema. 

Figurspil

Warhammer 40k, Warhammer fantasy, Infinity, Star Wars X-Wing og Bloodbowl er bare få eksempler på de mange figurspil som spilles i TRC.

Vi har 3 hæve-sænke spilborde på 4 gange 6 fod med battlemats og massere af terræn til både flotte Sci-fi- og Fantasy-opstillinger.

I vores meget omfattende bibliotek findes eksemplarer af næsten alle army-books til warhammer, 40K og en hel del andre figurspil, som Mordheim, Gorka-Morka, Infinity og Star Wars X-Wing, og mange andre. I klubben er der mulighed for at medlemmerne kan opbevare egne figurer og spille-ting, hvilket mange benytter sig af. Det betyder at man faktisk ofte kan låne en hær til et prøvespil inden man selv køber.

Brætspil

Hvad enten du har lyst til et lille hurtigt spil Munchkin, et 6 timers episk slag om galaksens fremtid, 18 timers gennemgang af civilisationens historie eller et Formula Dé Grand Prix kørt over 3 weekender, så er vores medlemmer dækket ind.

Vi har 3 brede hæve-sænke borde med plads til selv de største brætspil.

Vi har mange brætspil i forskellige genrer på hylderne, og køber løbende nye brætspil hjem. Medlemmer har mulighed for at låne brætspil med hjem efter aftale med bestyrelsen.

Fakta om TRC

  • Egne lokaler på ca. 100m2 til rådighed i tidsrummet 06.00 – 01.00
  • Årsbudget på 30.000,- til bøger, terræn, figurer, brætspil, inventar osv.
  • Bibliotek rummer ca. 1600 forskellige bøger.
  • Brætspil skabet indeholder ca. 70 brætspil, fra de små hurtige til de store helaftensspil.
  • Masser af store borde og terræn til rådighed til figurspil.
  • Årlig hyttetur, hvor det eftertragtede Alle mod Alle scenarie er centrum for en weekend fuld af spil og hygge.
  • Computer med internet forbindelse, til regelspørgsmål, bestillinger, Armybuilder, character generator, osv.
  • Vi kan findes på Discord her: https://discord.gg/DuwDZNV7EM

Medlemsskab af TRC

Medlemsskab kan opnås af alle som støtter op om foreningens aktiviteter, og overholder foreningens regler. Medlemsskab giver dig lov til at deltage i og afholde arrangementer i foreningens lokaler. Du opnår medlemsskab ved at betale 500 kr (250 kr hvis under 18 år) via mobile Pay nr 90255. Du kan alternativt betale via bankoverførsel til 5333-0242301. Husk at angive 2021[NAVN] som besked til modtager.

Kommer du til i løbet af året skal du tage kontakt til bestyrelsen.

Før du bliver medlem

Du er velkommen til at besøge foreningen og deltage i de aktiviteter, som er åbne for offentligheden.

Interesserede kan finde os på Discord her: https://discord.gg/DuwDZNV7EM

Vi har også en Facebook side - søg på @TrcTaastrupRollespilsklub.

Og ellers se kontaktinformation for kontakt til bestyrelsens medlemmer.

  • Kontaktperson - Figurspil

    Marc Fornés-Sandorff

    22579416
  • Kontaktperson - Rollespil

    Formand David Johansen
    formand@trc.dk
    60537756
  • Kontaktperson - Øvrige

    Formand David Johansen
    formand@trc.dk
    60537756