Discord
En stor del af klubbens online aktivitet, sker på Discord (se link under "Kontakt os"). Her kan du løbende følge med i aktuelle aktiviteter. For eksempel se hvad der sker hvornår.
Rollespil
TRC er den perfekte forening for dig, der elsker bordrollespil. Vi har lokalerne - To store, veloplyste og komfortabelt møblerede lokaler dedikeret til bordrollespillet skaber en perfekt, privat ramme til din kampagne eller dit one-shot.
Vi har udstyret - minis, terræn, projektor og lydanlæg, opslagstavler og whiteboards, battlemaps, rigeligt med skabsplads til dine egne ting og ikke mindst et enormt bibliotek med alt hvad dit hjerte begærer.
Vi har et stor bibliotek med rollespil - både nye og gamle. Du kan fx finde Dungeons & Dragons, Pathfinder, Exalted, 7th sea, L5R, Star Wars, Vampire, GURPS i vores bibliotek, og der kommer løbende nye spil ud fra medlemmers ønsker.
Vi har mange grupper der spiller på faste spildage (oftest hver 14. dag). Du kan være heldig at der er en plads i én af dem - ellers kan du starte dit eget eller høre om der er en ny kampagne på vej. Det er der ofte. Vi har plads til både de faste kampagner og til mere sporadiske spil, eller grupper som ikke spiller efter et fast skema.
Figurspil
Warhammer 40k, Warhammer fantasy, Infinity, Star Wars X-Wing og Bloodbowl er bare få eksempler på de mange figurspil som spilles i TRC.
Vi har spilborde og massere af terræn til både flotte Sci-fi- og Fantasy-opstillinger.
I klubben er der mulighed for at medlemmerne kan opbevare egne figurer og spille-ting, hvilket mange benytter sig af. Det betyder at man faktisk ofte kan låne en hær til et prøvespil inden man selv køber.
Brætspil
Hvad enten du har lyst til et lille hurtigt spil Munchkin, et 6 timers episk slag om galaksens fremtid, 18 timers gennemgang af civilisationens historie eller et Formula Dé Grand Prix kørt over 3 weekender, så er vores medlemmer dækket ind.
Vi har mange brætspil i forskellige genrer på hylderne, og køber løbende nye brætspil hjem. Medlemmer har mulighed for at låne brætspil med hjem efter aftale med bestyrelsen.
Fakta om TRC
- Egne lokaler på ca. 100m2 til rådighed i tidsrummet 06.00 – 01.00
- Bibliotek rummer ca. 1600 forskellige bøger.
- Brætspil skabet indeholder ca. 70 brætspil, fra de små hurtige til de store helaftensspil.
- Masser af store borde og terræn til rådighed til figurspil.
- Årlig hyttetur, hvor det eftertragtede Alle mod Alle scenarie er centrum for en weekend fuld af spil og hygge.
- Der er adgang til wi-fi og en adgang til army-builder.